CH25 lænestolen er en af Hans J. Wegners absolut største klassikere, og var også et af de allerførste møbler, han designede for Carl Hansen & Søn. CH25 blev designet i 1949 og gik i produktion året efter. Loungestolen var innovativ for sin tid og fik stor opmærksomhed lige fra starten, fordi Wegner var de første til at erstatte søgræs som det typiske valg til sæder med en ny vokset papirsnor. Dette har sat et stort præg på hele brandets sortiment, såvel som på efterfølgende generationer af designere.
Her ser du CH25 lænestolen i massiv valnød med ryg og sæde i naturfarvet papirgarn. Til stellet kan du vælge mellem enten en klar lakeret eller olieret finish. Bag lænestolen ligger også et enormt håndværk, hvor det tager de dygtigste håndværkere hele 10 timer at flette det smukke sæde af næsten 400 meter snor.