Lilium er en armstol fra Fritz Hansen i Danmark, designet af BIG – Bjarke Ingels Group. Stolen indgår i Lilium-serien, en moderne fortolkning af udendørsmøbler, som også er designet til at fungere indendørs. Det enkle formsprog kombinerer tydelige linjer med en let konstruktion og fokus på komfort.
Sæde og ryglæn er fremstillet af massiv, ubehandlet teak og kombineret med en slank ramme i børstet rustfrit stål. Ryglænet giver sig en smule, når man sætter sig, hvilket bidrager til en fleksibel siddekomfort. Sæde og ryg er monteret forfra, en gennemtænkt konstruktionsdetalje, der giver stolens bagside et rent udtryk uden synlige skruer. Lilium har en siddehøjde på 45 cm og er designet til afslappede stunder både ude og inde. BIG, grundlagt af den danske arkitekt Bjarke Ingels, arbejder tværfagligt med blandt andet arkitektur og design. I Lilium kommer tegnestuens moderne tilgang til udtryk gennem samspillet mellem materialer, funktion og konstruktion.
100 dages returret på lagervarer
Følg os på Instagram og tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få adgang til eksklusive tilbud, inspiration og produktlanceringer samt for at få 350 kr rabat på dit første køb, når du handler for over 3 500 kr.