Den store spise-kniv er designet af Jaivid Rangthong for Rangthong. Den er fremstillet af rustfrit stål og produceret i Thailand efter traditionelle metoder. Både blad og skaft er smedet af ét stykke stål. Skaftet er sortbrændt over åben ild, hvilket skaber en kontrast til det polerede blad. Kollektionen er inspireret af traditionelt thailandsk håndværk og landbrugsredskaber. Siden 1984 har Rangthong-kollektionen været en del af Museum of Modern Art i New York.
