Eliana Gerotto bordlamper

Eliana Gerotto 1951

Eliana Gerotto blev født i 1951 i Venedig. Hun voksede op i en by præget af arkitektonisk rigdom, tradition og et konstant samspil mellem lys og skygge. Det visuelle arv i Venedig kom til at forme hendes måde at se form, materiale og rumlighed på.

Efter sin opvækst i Venedig valgte hun at flytte til Milano. Her uddannede hun sig i kommunikationsteknik ved Fondazione Davide Campari. Studierne gav hende et strukturelt og analytisk grundlag inden for visuel kommunikation. Det blev også startpunktet for hendes arbejde som grafisk designer.

I begyndelsen af sin karriere arbejdede hun for det franske magasin Elle. Hun var også involveret i projekter relateret til Venedigbiennalen. Hendes tidlige arbejde bevægede sig i grænselandet mellem billede og system, mellem identitet og overflade.

Fra grafisk form til produktdesign

Med tiden udvidede hun sin praksis. Hun gik fra grafisk design til produktdesign, interiør og smykkedesign. Det, der forener hendes arbejde, er en præcis materialefølelse og en vilje til at skabe tydelige, funktionelle objekter med en stærk visuel tilstedeværelse. Hun har ofte arbejdet både som designer og som visuel konsulent for italienske virksomheder. Gennemgående i hendes arbejde findes en balance mellem det tekniske og det taktile.

Et af hendes mest kendte projekter er samarbejdet med Patricia Urquiola. Sammen designede de lampen Caboche for Foscarini. Lampen består af transparente kugler i plast, der opfanger og reflekterer lys. Den kombinerer teknisk konstruktion med et dekorativt udtryk. Caboche er blevet en reference inden for samtida italiensk design. Den viser, hvordan Eliana Gerotto arbejder med lys som et formmæssigt element snarere end blot en funktion.

Eliana Gerotto har aldrig begrænset sig til én bestemt designgren. Hendes arbejde viser en bevægelighed mellem discipliner, men også en klar og konsekvent idé om, hvad god form er. Det er ikke det spektakulære, der interesserer hende, men det, som holder over tid. Formen skal bære, materialet skal tale, og objekterne skal forholde sig til deres omgivelser med både respekt og nærvær.