NO GA wordmarkNO GA logo

Foscarini udendørs gulvlamper

Foscarini blev grundlagt i 1981 i Venedig, Italien, og har siden udviklet belysning gennem teknisk frihed og tætte samarbejder med internationale designere. Uden egen fabrik vælger virksomheden produktionsteknik ud fra hver enkelt idé, hvilket har muliggjort arbejde i alt fra mundblæst glas til kulfiber og kompositmaterialer med tydelig formmæssig præcision.

Foscarini

2 produkter

Foscarini

Det italienske firma har siden starten udmærket sig ved ikke at have sit eget produktionsanlæg låst til en specifik ovn eller teknologi. I stedet har Foscarini valgt friheden til at parre hver idé med den mest egnede produktionsteknik og det rette materiale. Denne fleksibilitet har gjort det muligt at udforske alt fra traditionelt mundblæst glas til avancerede kompositmaterialer og kulfiber. Resultatet er en kollektion, hvor hvert armatur har en distinkt karakter, og hvor teknisk innovation konstant driver designet fremad.

Det første større gennembrud kom i 1990 med Lumiere, designet af Rodolfo Dordoni, efterfulgt af en periode med materialeeksperimenter, som lagde grunden for brandets tekniske identitet. I begyndelsen af 2000'erne blev Mite og Tite lanceret i samarbejde med Marc Sadler, skulpturelle armaturer i glasfiber og kulfiber, som året efter blev belønnet med Compasso d’Oro for deres innovationshøjde. Materialerne var tidligere primært blevet brugt inden for sportsudstyr, men blev her anvendt til at skabe en let og holdbar konstruktion.

Samarbejdet med internationale designere er centralt for brandet. Ved at lade designere som Marc Sadler, Rodolfo Dordoni, Eliana Gerotto, Patricia Urquiola, Ludovica og Roberto Palomba eksperimentere frit, har virksomheden skabt produkter, der udfordrer konventionerne for, hvad en lampe kan være.

Materialer og serier med en stærk identitet

I sortimentet findes belysning med tydeligt forskellige udtryk. Serien Caboche, designet af Patricia Urquiola og Eliana Gerotto i 2005, blev også et afgørende skridt for Foscarini. Serien kombinerer en teknisk avanceret konstruktion med et distinkt formsprog. Kugler i polymethylmethacrylat omslutter en indre skærm af hvidt satineret glas. Det er en konstruktion udviklet til at maksimere lysspredningen uden at blænde. Serien findes som loft-, gulv- og bordlampe.

En anden fremtrædende serie efter Caboche er Gregg, designet af Ludovica og Roberto Palomba. Serien tager udgangspunkt i mundblæst glas formet til en asymmetrisk, organisk volumen, som ændrer udtryk afhængigt af betragtningsvinklen. I kontrast til den perfekte kugle giver Gregg et mere levende indtry og egner sig særligt godt til placering i grupper.

Også serierne Twiggy og Tress, designet af Marc Sadler i samme periode som Gregg, viser Foscarinis eksperimenterende tilgang til form og materiale. Twiggy præges af sin lange, buede arm og generøse skærm, udviklet til retningsbestemt lys over større flader med et visuelt let udtryk. Tress arbejder i stedet med en flettet struktur i kompositmateriale, hvor lyset filtreres og skaber et tydeligt spil mellem lys og skygge. Sammen spejler serierne en periode, hvor funktion, konstruktion og form udvikles parallelt. Det bliver en succesfuld periode i designfirmaets historie, og flere innovative designlamper får lov at sprede deres lys.

For den, der søger farve og glassets iboende kvaliteter, er serien Buds af Rodolfo Dordoni et relevant alternativ. Her arbejder man med fem lag mundblæst glas for at opnå en specifik dybde i farven, når lampen er tændt, samtidig med at den bevarer en skulpturel kvalitet i slukket tilstand.

Funktion og lyssætning i forskellige miljøer

Foscarinis produkter er udformet til at løse lyssætningen i miljøer med høje krav til både teknik og æstetik. En pendellampe fra brandet fungerer ofte som et centralt punkt, mens deres væglamper og bordlamper tilbyder komplementær belysning.

Uanset om det drejer sig om en entré, et kontor eller en restaurant, tilbyder Foscarini armaturer, hvor funktionen er integreret med en stærk formmæssig idé. Det handler om italiensk design, der hviler på materialekendskab og ingeniørkunst snarere end blot dekorativ æstetik. For den, der vil se mere af, hvordan teknik møder design, er Foscarinis sortiment en opvisning i moderne belysningshistorie.

Foscarini

Noget du mangler inden for foscarini?

Kontakt os venligst via vores kontaktformular for at diskutere din specifikke produktforespørgsel.